Mandag i næste uge venter en vigtig deadline for landets virksomheder: Fristen for at indberette og betale moms den 1. september.
Ifølge Skattestyrelsen er det især fradragsreglerne, der giver udfordringer, og mange små og mellemstore virksomheder kommer til at lave simple fejl – ofte fordi reglerne bliver misforstået.
Derfor har Skattestyrelsen lanceret en kampagne, der skal hjælpe de ca. 470.000 virksomheder, som inden længe skal indberette moms.
Trækker du det rigtige fra?
Et centralt fokus i kampagnen er, hvad du må trække fra, og hvad du ikke må.
Som tommelfingerregel gælder: fuldt momsfradrag, hvis en vare eller ydelse bruges udelukkende i virksomheden, delvist fradrag, hvis den bruges både privat og erhvervsmæssigt, og intet fradrag, hvis den kun bruges privat eller i aktiviteter uden momspligt.
På skat.dk/huskmoms kan du finde vejledning om, hvordan du bedst håndterer moms – både før, under og efter indberetningen.
Moms er dit ansvar – men der er hjælp at hente
Skattestyrelsen understreger, at ansvaret for korrekt momsindberetning altid ligger hos virksomheden selv, men at der er hjælp at hente. Med kampagnen, de digitale værktøjer og en særlig fokusindsats på fradrag er målet at gøre det lettere at komme i mål uden fejl.
På skat.dk/huskmoms kan du læse mere og bl.a. se en video om, hvornår du må trække momsen fra.
Huskeregler: Hvornår kan du trække momsen fra
Skattestyrelsens kontrol viser, at mange har svært ved at finde ud af, hvad de må trække fra. Benyt de tre huskeregler, når du kontrollerer dine bilag, så du undgår fejl i fremtiden.
- Fuldt momsfradrag: Du kan altid trække momsen fra ved køb af varer og ydelser, som du udelukkende bruger i din virksomhed enten som en del af virksomhedens drift eller til videresalg.
- Delvist momsfradrag: Du kan trække en del af momsen fra ved køb af varer og ydelser, som du både bruger i virksomhedens drift og privat. Hvis du fx køber en mobiltelefon, du vil bruge 50 % i din virksomhed og 50 % privat, kan du trække 50 % af købsmomsen fra.
- Intet momsfradrag: Du kan aldrig trække momsen fra ved køb af varer eller ydelser, som du udelukkende bruger privat eller i forbindelse med de aktiviteter i virksomheden, der ikke er momspligtige.
Kilde: SKAT
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
-
HORESTA satte fokus på arbejdsmiljø på TV2 News
21-12-2025
-
HORESTA Play: Sovino Brands deler erfaringer med at optimere betalingsløsning
21-12-2025
-
Restaurationsbranchen viser styrke i 2025 trods pres på økonomien
21-12-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen bygger videre på stærk fremgang
21-12-2025
PRESSEKLIP
-
Events uden bøvl: Nye regler letter vejen for udenlandsk arbejdskraft
19-12-2025
-
Lars Larsen Group planlægger nyt hotel
19-12-2025
-
Turismeforsker: 2025 var stabilt – 2026 kræver nytænkning og balance
19-12-2025
-
Arp-Hansen udskyder overtagelse af Brøndums Hotel
19-12-2025
-
Ny lukkelov skal styrke turismen i mindre byer
19-12-2025
-
Internationalt: Atari lancerer gaming-hotel
19-12-2025
-
Airbnb får millionbøde i Spanien for ulovlige boligannoncer
19-12-2025