Danskernes måde at være sammen på i julen er under forandring, og udviklingen kan mærkes i hotel-, restaurant- og oplevelseserhvervet. Det fortalte HORESTAs kommercielle direktør, Jeppe Møller Herskind, da han i juledagene var i både DR og TV2 Kosmopol for at give branchens perspektiv på to nye tendenser, der tegner sig i højtiden.
På DR satte Jeppe ord på det såkaldte homecoming-fænomen, hvor mange - særligt yngre - søger ud i bylivet allerede 1. juledag. Efter familiejuleaften fortsætter fællesskabet i barer, caféer og natteliv, som i stigende grad fungerer som sociale samlingssteder i juledagene.
Artiklen fortsætter under billedet
Samtidig viste en rundringning hos TV2 Kosmopol, at flere vælger at lade julemiddagen komme udefra eller spise den ude. Ikke nødvendigvis af praktiske årsager, men fordi ønsket om nærvær og oplevelser prioriteres højere end timerne i køkkenet. Hoteller og restauranter bliver dermed en aktiv del af juletraditionen for flere danske familier.
Tilsammen peger tendenserne på en julehøjtid, hvor branchen spiller en mere markant rolle i danskernes sociale liv. Både som ramme for relationer og som leverandør af måltider, der før var forbeholdt hjemmet.
Udviklingen er positiv for erhvervet, men den øger også forventningerne. Mange virksomheder holder åbent, mens resten af landet holder fri, og medarbejderne leverer gæstfrihed og kvalitet under et højere pres end tidligere.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Four Seasons åbner hotel på mondæn adresse i København
02-06-2026
-
Danmark slår rekord: 55 Michelin-stjerner
02-06-2026
-
Konflikten i Mellemøsten rammer hotellerne
02-06-2026
-
Tidligere Bellagroup-direktør får nyt topjob
02-06-2026
-
HORESTA: Logo på emballage kan udløse producentansvar
02-06-2026
-
Nyt studie: Ikoniske attraktioner skuffer turister
02-06-2026
-
Jørgensens Hotel bliver del af nordisk kæde
02-06-2026
-
Internationalt: Firenze udvider forbud mod korttidsudlejning
02-06-2026