Fremtidens kokke kan se frem til at få mulighed for en mere grøn uddannelse. Der oprettes nemlig nu en ny, plantebaseret specialisering på gastronomuddannelsen. Dette initiativ kommer, efter at Undervisningsministeriet i flere år har afvist, at der kunne udbydes et grønt speciale på gastronomuddannelsen. Nu har Styrelsen for Undervisning og Kvalitet meddelt, at specialet er godkendt.

Hos HORESTA er der stor tilfredshed med den nye udvikling, som organisationen har presset på for i lang tid.

“Vi er utroligt glade for, at det endelig er lykkedes. Det er helt afgørende, at fremtidens faglærte inden for dansk gastronomi har de rette kompetencer, den rette viden og indsigt i at udvikle retter og menuer baseret på plantebaserede og bæredygtige råvarer”, siger Pia Svane, chef for uddannelser og konkurrencer i HORESTA.

HORESTA ser det nye speciale som et vigtigt skridt, der både vil styrke innovationen i restaurationsbranchen og bidrage til Danmarks førerposition inden for bæredygtig omstilling.

“Med et grønt speciale kan vi sikre, at Danmark fortsætter som en global foregangsnation inden for bæredygtig gastronomi. Det giver både en stærkere uddannelse for vores kommende gastronomer og et konkurrenceparameter for branchen som helhed,” tilføjer hun.

HORESTA mener, at etableringen af en grøn specialisering vil give både elever, restauranter og forbrugere flere muligheder for at tænke bæredygtigt i takt med, at der udvikles nye, kulinariske oplevelser.

Specialet kan udbydes fra den 1. august i år af alle 15 erhvervsskoler, som er godkendt til Gastronomuddannelsen.

HORESTA vinder principiel voldgiftssag inden for offshore

HORESTA har vundet en vigtig faglig voldgiftssag inden for offshore-overenskomsten med 3F Privat Service, Hotel og Restauration. Sagen kunne have medført store ekstra omkostninger for de berørte virksomheder på overenskomsten.

HORESTA vil have Airbnb tøjlet

Lejeboliger, som udlejes til turister gennem Airbnb, er ikke underlagt de samme regler som andre kommercielle overnatningsformer. Hos HORESTA efterspørger man mere kontrol med platformen.

People & Culture Manager-forløb Bornholm

<b>People & Culture Manager-forløb Bornholm</b>
Modul 1 og 2 afholdes som en samlet heldagsworkshop den 19. marts 2025 fra 9.00-16.00.. På den måde reducerer vi rejsebehovet, samtidig med at du som deltager får det fulde udbytte. De sidste 2 moduler gennemføres over én dag efter højsæsonen til efteråret.

Log ind