Fra 1. juli er det blevet nemmere at ansætte international arbejdskraft for landets hoteller og restauranter. Der er nemlig trådt nye regler i kraft, som lemper på de hidtidige regler i forbindelse med ansættelser.
Når det gælder positivlisten er der kommet nye stillingsbetegnelser med, så det nu er muligt at rekruttere indenfor flere fag.
Derudover er der, som vi tidligere kunne oplyse om, udsigt til en ny erhvervsordning for overenskomstdækkede virksomheder, som vil få mulighed for at rekruttere fra en række udvalgte lande, med et væsentligt reduceret lønkrav på 300.000 kr.
Opdateringen af positivlisterne har stor betydning for mange virksomheder i hotel- og restaurationsbranchen, som længe har været afhængige af udenlandsk arbejdskraft.
Køkkenchefer og souschefer tilbage på listen
Fra og med denne måned er både køkkenchefer og souschefer igen kommet med på positivlisten for faglærte.
"Vi har tidligere mistet disse vigtige stillinger på listen, så det er glædeligt, at de nu er tilbage. Det giver virksomhederne bedre rekrutteringsmuligheder," siger Jesper Juhlin, advokat i HORESTA.
Restaurantchef er også tilføjet, men under en anden og separat erhvervsordning med positivliste for personer med videregående uddannelse. Det kræver minimum tre års bacheloruddannelse, men til gengæld gælder ikke det såkaldte AUB-krav.
Ny erhvervsordning med hurtig jobstart
Et politisk flertal har, som vi tidligere har oplyst, besluttet at indføre en ny erhvervsordning, hvor der, i tillæg til det indhold vi tidligere har beskrevet, også vil blive mulighed for, at udenlandske medarbejdere kan starte jobbet med det samme. Ordningen gælder virksomheder med overenskomst, som samtidig opnår certificering.
Flere detaljer om kravene til certificering, lønstatistikker og de opdaterede positivlister kan læses i dokumentet nederst i artiklen. Certificeringen gælder i tre år og kan forlænges.
Nye løntal til sagsbehandling
Desuden har Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) frigivet nye lønstatistikker. Når du ansøger om opholdstilladelse på baggrund af lønnet arbejde i Danmark, er det en betingelse for at få tilladelse, at lønnen i stillingen er sædvanlig.
”For hvor, eksempelvis beløbsgrænsebetingelsen, er statisk og bare skal overholdes på ansøgningstidspunktet, så er kravet om sædvanlige lønvilkår en dynamisk betingelse, som løbende skal overholdes,” tilføjer Jesper Juhlin.
Læs den fulde orientering om reglerne her

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
HORESTA og Dansk Erhverv i fælles opråb mod ulovlig udlejning
21-10-2025
-
McDonald’s topper danskernes liste over to-go-kaffe
21-10-2025
-
Comwell åbner luksushotel i historisk bankbygning i København
21-10-2025
-
Airbnb under skærpet EU-lup: Udlejning skaber ustabilitet
21-10-2025
-
Beskæftigelsen i hotel- og restaurationsbranchen når ny august-rekord
21-10-2025
-
CORI Hornbæk Hotel indtræder i eksklusiv sammenslutning og får ny direktør
21-10-2025
-
Familiedrevet hotel på Lolland-Falster sat til salg for 27 mio. kr.
21-10-2025
-
Ny besøgsrekord i Djurs Sommerland trods regn og grå skyer
21-10-2025
-
Nets: Vis dine kunder, at de kan bruge Dankort i Apple Pay
21-10-2025