Fra Skagen til Sønderborg og fra Blåvand til Bornholm glæder erhvervet sig over de varme temperaturer og en god start på højsæsonen. Det fortalte HORESTAs konstituerede adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, da han var inviteret i studiet hos TV 2 News. Sommerens første varme sætter nemlig gang i feriebookingerne og skaber optimisme i dansk turisme.
For når solen skinner i Danmark, stiger efterspørgslen på ferieophold, restaurantbesøg og oplevelser her i landet – og det giver travlhed i hele branchen.
”Det betyder alt, at skoleferien starter med godt vejr. Mange danskere venter med at booke til sidste øjeblik, og solskin er ofte det, der afgør, om man bliver hjemme i Danmark eller rejser sydpå. Lange lyse aftener, liv på havnefronten og gode madoplevelser i skyggen af en parasol – det er dansk sommer, når den er bedst,” sagde Jeppe Møller-Herskind i interviewet med TV2 News.
Det gode vejr kan mærkes helt ud i kasseapparaterne
At vejrprognosen giver udsigt til varme dage giver et mærkbart rygstød til hele oplevelseserhvervet – fra hoteller og campingpladser til restauranter, forlystelsesparker og museer over hele landet.
Med det gode vejr følger øget belægning, flere besøg og højere omsætning. Noget der kan mærkes helt ud i kasseapparaterne, hvor branchen er afhængelig af en stærk højsæson.
”Vi oplever i forvejen en stigende lyst til at holde ferie i Danmark, og med den aktuelle verdenssituation giver det rigtig god mening. Når vejret så også viser sig fra sin bedste side, er der ikke meget, der slår en dansk sommerferie. Det skaber aktivitet og kommer hele branchen til gode,” sagde Jeppe Møller-Herskind.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Erfaren hotelprofil skal stå i spidsen for Moxy Aarhus
18-06-2026
-
Tivoli åbner nyt japanskinspireret område til august
18-06-2026
-
Den Gamle By kåret som Europas bedste museum
18-06-2026
-
Claus Meyer får nøglerolle i nyt fødevareinitiativ
18-06-2026
-
TV-kokken Umut åbner pop-up-kro på Fyn
18-06-2026
-
HORESTA-formand: Digitalisering skal styrke servicen – ikke erstatte den
18-06-2026
-
Dronning Mary indvier sidste del af Dodekalitten på Lolland
18-06-2026
-
Omkostninger til emballageaffald stiger igen
18-06-2026