Grundlovsdag den 5. juni markerer en vigtig begivenhed i det danske demokrati og har en særlig status i den nationale kalender. Men selvom dagen har stor symbolsk betydning, betyder det ikke automatisk, at den er en fridag for alle.
Om medarbejdere har ret til fri – med eller uden løn – afhænger af overenskomstforhold, virksomhedspraksis og individuelle aftaler.
”Vi får hvert år spørgsmål fra medlemmer, der er i tvivl om, hvordan de skal forholde sig til Grundlovsdag – især i virksomheder med blandede personalegrupper,” fortæller Tobias Jensen, jurist i HORESTA.
Han understreger, at det derfor er vigtigt at kende de gældende regler og sikre klar kommunikation i personalehåndbøger eller ansættelseskontrakter:
”Der opstår let misforståelser, hvis ikke det er tydeligt, om Grundlovsdag er en arbejdsdag eller en fridag. Derfor anbefaler vi, at virksomhederne forholder sig aktivt til spørgsmålet i deres interne dokumenter.”
Grundlovsdag i henhold til hotel- og restaurationsoverenskomsten
Medarbejdere omfattet af hotel- og restaurationsoverenskomsten har ikke ret til en betalt fridag på Grundlovsdag. Medarbejderne skal derfor møde på arbejde som sædvanligt, og der gælder ingen særlig betaling i den forbindelse.
Der kan dog på nogle virksomheder gælde noget andet, hvis der er lavet en individuel aftale, eller det følger af lokalaftale, kutyme eller personalehåndbogen.
Grundlovsdag i henhold til HK-overenskomsten
Medarbejdere omfattet af HK-overenskomsten har fri med løn på Grundlovsdag. Hvis en medarbejder arbejder på Grundlovsdag, har medarbejderen derfor ret til at få fri en anden dag i stedet for.
Grundlovsdag for ikke-overenskomstdækkede
For medarbejdere uden overenskomst bør det aftales i ansættelseskontrakten, om medarbejderen er berettiget til betalt frihed eller ej. Hvis der ikke er taget stilling til det i ansættelseskontrakten, vil medarbejderen sædvanligvis skulle følge de øvrige medarbejdere på virksomheden.

SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Forbes guider amerikanske turister mod Nordsjælland
17-05-2025
-
Tysk momsændring presser dansk turisme og restauration
17-05-2025
-
Hotelhandel til omkring 500 mio. kr. i hjertet af København på vej
17-05-2025
-
Vestkysten opruster markedsføring mod hollandske turister
17-05-2025
-
Arthur Hotels fastholder stærkt millionoverskud i 2024
17-05-2025
-
Københavns Lufthavn åbner hurtigere sikkerhedstjek
17-05-2025