Når Hotel Insights 2025 finder sted den 24. november på CodeNode Copenhagen i Københavns Nordhavn, har du mulighed for at få fagligt påfyld af de seneste tal og tendenser fra hotelbranchen.
Efter formiddagsprogrammet med flere prominente keynote speakers fra branchen har du mulighed for at deltagere i HORESTAs ESG-workshop. Her får du anledning til at arbejde direkte med afsæt i dine egne ESG-data og udforske mulighederne i branchens nye ESG-værktøj.
Bliv klogere på værktøjet
I løbet af workshoppen får deltagerne indblik i de 45 målepunkter, der udgør ESG Monitor. De er udvalgt på baggrund af en grundig dobbeltvæsentlighedsanalyse udviklet i samarbejde med medlemmerne og Position Green.
Målepunkterne spænder bredt og dækker alt fra energiforbrug og affaldshåndtering til sygefravær medarbejdertilfredshed kønsdiversitet og pensionsordninger.
Jonas Kjær cheføkonom i HORESTA opfordrer alle interesserede til at deltage – også selvom man var med til den seneste workshop efter Hotel Insights i maj.
"Denne gang går vi langt mere praktisk til værks og arbejder direkte med deltagernes egne ESG-data. Det gør workshoppen både konkret og relevant for virksomheder på alle niveauer i deres ESG-arbejde," siger han.
Med ESG Monitor har HORESTA lagt vægt på at opfylde tre væsentlige krav fra branchen:
- Undgå dobbeltindtastning: Hvis vi allerede har ESG-relevante data fra jer på et eller flere af de 45 målepunkter, så kan vi med jeres samtykke sørge for, at disse er præudfyldt i ESG Monitor, så snart data foreligger. Vi kan hente data fra Green Key, Better Hospitality Workplace og Dansk Arbejdsgiverforening.
- Koncernoverblik: For hotel- og restaurantkæder bliver det snart muligt at følge udviklingen både for de enkelte afdelinger/enheder og samlet for koncernen.
- Branchebenchmark: Så snart tilstrækkelig mange virksomheder har indrapporteret deres data, giver vi de deltagende virksomheder adgang til et branchebenchmark, så man kan sammenligne sig op mod branchen.
ESG-workshoppen er eksklusiv for HORESTA-medlemmer og videnbank-deltagere. Arrangementet er gratis for HORESTA-medlemmer, men kræver tilmelding. No show koster 500 kr. ekskl. moms. For videnbank-deltagere (ikke-medlemmer) er prisen 1.000 kr. ekskl. moms.
Der afholdes også et Hotel Insights på Hotel Vejlefjord i Jylland mandag den 8. december. Også i forlængelse heraf vil der være en ESG-workshop for hoteller i Jylland og på Fyn.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Fortsat fremgang i hotelovernatninger i september
13-11-2025
-
Sunset Boulevard lander ny direktør
13-11-2025
-
Rekordvækst i Københavns Lufthavn i årets første tre kvartaler
13-11-2025
-
Burger King satser stort på kinesisk ekspansion
13-11-2025
-
Restauratør i opråb over udeserveringsgebyr: Ét bord koster 12.000 kr.
13-11-2025
-
Debatindlæg: Venstre vil stramme reglerne for korttidsudlejning
13-11-2025
-
HORESTA sætter spot på flytrafikken til Hotel Insights 2025
13-11-2025
-
Kold College vinder Young Chef 2025
13-11-2025
-
Turismepulje skal skabe aktivitet – ikke skrivebordsprojekter
13-11-2025