Som vi omtalte i vores nyhedsbrev forleden, træder der den 12. august nye EU-regler i kraft for emballage.
Reglerne får især betydning for jer, der bruger kaffekopper, takeaway-poser, pizzabakker, burgerbokse eller anden emballage med jeres eget navn, logo eller design.
Og efter de nye regler kan I få ansvar for at dokumentere, at emballagen lever op til reglerne. Det gælder også, selv om det er en ekstern leverandør, der producerer emballagen for jer.
God nyhed for færdigproduceret emballage
Nu er der kommet en vigtig afklaring fra Europa-Kommissionen, som er glædeligt nyt for dig, der driver virksomhed i hotel-, restaurant- og turismebranchen.
For har man fået produceret emballage inden den 12. august 2026, men endnu ikke taget den i brug eller sendt den på markedet, kan den nemlig fortsat anvendes efter skilledatoen. I skal som udgangspunkt ikke kassere den, få den produceret på ny eller sætte nye mærkater på emballagen.
I stedet kan de oplysninger, som de nye regler kræver, følge med i et ledsagende dokument. Dermed undgår mange virksomheder både ekstra omkostninger og unødigt spild.
Afklaringen gælder også genbrugsemballage, der allerede er bragt på markedet.
Regler gælder for ny-produceret emballage
For emballage, der produceres efter den 12. august 2026, gælder de nye mærkningskrav som udgangspunkt direkte på emballagen. Kun hvis det ikke er muligt, kan oplysningerne i stedet følge med i et ledsagende dokument.
Reglerne er en del af EU’s arbejde med at skabe fælles krav til emballage og reducere mængden af emballageaffald.
Vi opdaterer løbende vores vejledning om de nye emballageregler, når der kommer nye afklaringer fra EU
Har du spørgsmål til de nye emballageregler? Så kontakt Marius.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Norrlyst åbner burgerrestaurant med Casper Drømme
07-08-2026
-
Tivoli planlægger investeringer frem mod 2030
07-08-2026
-
Campingpladser mister terræn i dansk turisme: Efterlyser moderne lovgivning
07-08-2026
-
Wolt forventer lavere vækst efter rekordår
07-08-2026
-
Hotel i Ribe knækker rekrutteringskoden
07-08-2026
-
Hoteller skal hjælpe turister sikkert ud på cykelstierne
07-08-2026
-
Svenske momserfaringer vækker bekymring i restaurationsbranchen
07-08-2026
-
I anledning af 45-års jubilæum: Stays sigter mod skandinavisk topplacering
07-08-2026