Det er optimisme at spore på landets hoteller.

Fra Skagen og Aalborg over Aarhus, Aabenraa og Odense til København.

I en ny medlemsundersøgelse fra HORESTA, hvor en lang række hoteller landet over har deltaget, svarer 78 pct., at de vurderer deres generelle økonomiske situation som enten positiv eller meget positiv. 15 pct. betegner situationen som neutral, mens 7 pct. angiver, at de ser negativt på økonomien. 


HORESTA hæfter sig ved, at så markant en andel af hotellerne oplever en grundlæggende sund økonomi ved årets begyndelse. 

“Det viser, at branchen generelt har et solidt fundament, som giver ro til både at drive forretning og måske også løftet blikket for investeringer og udvikling af driften i den kommende tid,” siger Jonas Kjær, cheføkonom i HORESTA. 

Positive forventninger til omsætningen i 2026 
Lignende takter viser sig i hotellernes forventninger til omsætningen i det år, vi netop har taget hul på.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, at næsten 60 pct. på landsplan forventer vækst i omsætningen på mellem 1-9 pct., mens kun 21 pct. forventer et decideret fald sammenlignet med sidste år.

Ifølge HORESTA harmonerer tallene med de seneste års udvikling, hvor efterspørgslen er steget pænt år for år.

”Vi forventer en vækst i hotelbranchen i 2026, der er i tråd med de seneste års tendens - en mindre men dog stabil vækst på det danske hotelmarked”, siger Jonas Kjær.

Se hele medlemsanalysen (for medlemmer)

Jonas
Cheføkonom
Jonas Kjær

13 hotelprojekter i København kan blive bremset

Et politisk udvalg i Københavns Kommune skal i næste uge tage stilling til et muligt paragraf 14-forbud mod 13 hotelprojekter i Indre By og på Vesterbro. Et forbud kan midlertidigt standse projekterne, mens der udarbejdes nye lokalplaner.

HORESTA advarer om konsekvenser af nulemissionszone

HORESTA har været på Vesterbro for at tale med lokale virksomheder om Københavns Kommunes forslag om en nulemissionszone. Organisationen støtter den grønne omstilling, men ønsker dialog om tempoet og konsekvenserne for erhvervslivet.

Log ind