Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Selvom virksomheden allerede har gjort meget, så er indsatsen for miljøet i Sunset Boulevard langt fra slut endnu. Der er stadig steder, hvor Danmarks største danskejede fastfoodkæde kan minimere brugen af unødvendig engangsplastik og andet emballage.

Det første er plastiklågene til milkshakes, som bliver serveret i restauranterne. De er forsvundet fuldstændig fra marts måned.

”Det kan lyde som en lille ting, men det svarer faktisk til mere end 70.000 plastiklåg om året. Og ud over at vi synes, det er unødvendig emballage uden reel funktion, når man spiser i vores restauranter, så gør det også hverdagen lettere for personalet, når de ikke skal sætte plastiklågene på,” forklarer administrerende direktør hos Sunset Boulevard, Jens Broch.

Udover at droppe lågene har Sunset Boulevard også besluttet at fjerne de papbakker, som Hereford og Brioche burgerne bliver serveret i. Det sker også fra marts måned.

Sunset Boulevard har gennemført følgende tiltag:

  • Droppet brugen af 3,8 mio. engangskopper
  • Fjernet 3 mio. plastiksugerør - nu bruges kun natursugerør og kun til milkshakes
  • Fjernet 3 mio. sodvandslåg
  • Erstattet 150.000 plastik-salatbakker med papbakker
  • Erstattet 150.000 plastikknive, 150.000 plastikgafler og 150.000 plastikskeer med træbestik

Husk at indstille til Årets Wiuff

Danmarks nye hæderspris, Årets Wiuff, uddeles årligt og giver køkkenchefer i hele landet mulighed for at indstille de producenter, de samarbejder med, til at modtage prisen.

Log ind