Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Ejere af kaffebaren Aoife Coffee i Ebeltoft, Natacha Abrahamsen og Rasmus Jordt, har fået nok af kunder, der råber ad deres ansatte. Efter flere ubehagelige episoder har de henvendt sig på Instagram og opfordret til, at kunder behandler personalet med respekt.

HORESTA's viceadministrerende direktør, Jeppe Møller-Herskind, bekræfter over for TV2/Østjylland, at grænseoverskridende kundeadfærd ikke er et nyt fænomen i branchen.

Han nævner en restaurantkæde, der bruger et "gult kort" som et ikke-konfliktoptrappende middel mod chikane, og håber, at flere vil adoptere lignende tiltag for at reducere uacceptabel kundeadfærd.

”Det er et ikke-konfliktoptrappende initiativ. Jeg håber, at flere virksomheder lader sig inspirere, så tallene for chikane falder. Dermed sender vi et signal om, at det ikke er en okay adfærd,” siger han.

Læs hele historien på Tv2ostjylland.dk

TV-kokken Umut åbner pop-up-kro på Fyn

Den kendte tv-kok og iværksætter rykker sit krokoncept til Middelfart for en kort periode. Gæsterne kan se frem til klassiske kroretter og et koncept med fokus på dansk madkultur og fællesskab.

Omkostninger til emballageaffald stiger igen

Virksomhederne blev lovet færre byrder og mere forudsigelige omkostninger af regeringen. Nu varsler en af landets største ordninger for producentansvar prisstigninger, som flere virksomheder forventer at sende videre til kunderne.

Log ind