Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Den 1. august tager et nyt Aiden-hotel i lollandske Holeby imod de første gæster. Det skriver Turisme24.dk.

Hotellet har 132 værelser, og det er de andet hotel i Danmark under Aiden-varemærket. Det første Aiden-hotel hertillands åbnede i Herning den 1. februar 2023 og har 204 værelser.

Aiden by Best Western Lolland er blevet til i et samarbejde mellem BWH Hotels – Scandinavia og den norske hoteloperatør CIC Hospitality. Hoteloperatøren driver ud over Herning-hotellet i Danmark også Hotel Astoria, BW Signature Collection med 93 værelser, Thon Partner Hotel Høje Taastrup med mere end 150 værelser og det 96 værelser store Thon Partner Hotel Sorø, som man overtog driften af fra Comwell i november 2023.

Det er ikke tilfældigt, at det netop er Holeby, som er blevet valgt til lokationen for Aiden-hotellet. Hotellet ligger nemlig tæt på den kommende Femern-forbindelse, som aktuelt er det største infrastrukturprojekt i Danmarkshistorien, og som når projektet står færdigt, vil være en hovedfærdselsåre for trafikken mellem Skandinavien og resten af Europa.

Læs hele historien på turisme24.dk

Fynsk luksushotel overhaler d’Angleterre på topliste

Det sydfynske Stella Maris får flotte anmeldelser og indtager nu en af landets højeste placeringer blandt luksushoteller. Men økonomien halter uden for højsæsonen, og hoteldirektøren arbejder målrettet på at skabe balance året rundt.

HORESTA: Pæn fremgang i hotelovernatninger i juli

Danske hoteller noterede 2,5 mio. overnatninger i juli, hvilket er 5 pct. flere end samme måned sidste år. Nye tal fra Danmarks Statistik viser fremgang fra både danske og udenlandske gæster – især amerikanerne markerer sig.

Log ind