Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Den Gamle By har opnået Green Attraction-certificering efter flere års indsats for at reducere energiforbrug, affald og madspild – alt sammen uden at gå på kompromis med museets historiske udtryk.
Miljømærket er udviklet af HORESTA i samarbejde med Friluftsrådet og er pendanten til Green Key for attraktioner.
Ifølge bygningschef Niels Meyer er tilgangen sket gennem dialog og praktiske løsninger, som fx brug af trætønder i stedet for moderne skraldespande. Bag facaden sorteres affaldet i over 20 fraktioner.
Museet havde 568.275 gæster i 2024 og ser en særlig mulighed for at skabe samtale om bæredygtighed på tværs af generationer.
Museumsdirektør Julie Rokkjær Birch fremhæver, at museets faglighed inden for håndværk og klimavenligt byggeri skal anvendes i nye aktiviteter og partnerskaber. Indsatsen er desuden støttet af NRGI’s Værdipulje med fokus på data og energibesparelse.