Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Dragsholm Slot har ansat Christina Wejlemann som ny hotelchef. Hun tiltræder efter påske og kommer fra stillingen som direktør for Bautahøj Kursus og Konferencehotel.

Christina Wejlemann har solid ledelseserfaring og udtrykker stor motivation for at videreføre og udvikle stedets traditioner og gæsteoplevelser.

Hun får følgeskab af Andreas Møller, der bliver ny køkkenchef med start 1. maj. Han har tidligere været køkkenchef på blandt andet Lumskebugten, Kanalen og Almanak i København samt Restaurant Copenhague i Paris.

Andreas Møller har desuden erfaring som selvstændig restauratør. Dragsholm Slot råder over 41 værelser og en restaurant med en Michelin-stjerne. Siden 2018 har slottet været medlem af Relais & Châteaux, og med de nye ansættelser styrker stedet sit fokus på både gastronomi og gæstfrihed.

Læs hele historien på Turistmonitor (kræver login)

Norrlyst åbner ny restaurant med Michelin ambitioner

Norrlyst åbner i november restauranten Tamashii i Axel Towers i København med Henrik Jyrk som køkkenchef. Restauranten bliver koncernens nummer 17 og får ambitioner om at nå Michelin niveau med et moderne asiatisk køkken.

Danske Hoteller skal på jagt efter ny topchef

Danske Hoteller skal finde en ny adm. direktør, efter at Nina Carlslund og bestyrelsen har indgået en gensidig fratrædelsesaftale. Bestyrelsesformand Erik Sophus Falck overtager den daglige ledelse, mens arbejdet med at finde en afløser går i gang.

Nyt luksusresort i Tisvildeleje rykker et skridt nærmere

Gribskov Kommune har sat gang i planarbejdet for en omfattende udvikling af Sankt Helene i Tisvildeleje. Projektet omfatter omkring 300 hotelværelser og ferieenheder med cirka 1.000 sengepladser samt restaurant, spa, wellness og konferencefaciliteter.

Log ind