Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Flere danske rejsebureauer er blandt de hurtigst voksende virksomheder i landet. Det fremgår af Dagbladet Børsens Gazelle-uddeling 2025, hvor over 30 rejsebureauer modtog en pris.

Gazelle-status gives til virksomheder, der mindst har fordoblet omsætning eller bruttofortjeneste over de seneste fire regnskabsår. Den bedst placerede aktør i branchen var C&C Travel, som indtog en femteplads på landsplan.

Virksomheden, der har kontor i både København og Aarhus, opnåede en vækst på 2867 pct. og en bruttofortjeneste på 21,9 mio. kr. i perioden. Til trods for anerkendelsen har færre end 10 rejsebureauer markeret hæderen med pressemeddelelser eller opslag på sociale medier.

Årets samlede Gazelle-vinder blev Taxa Aalborg med en vækst på 5025 pct., men fokus i denne opgørelse er rettet mod rejsebranchen, hvor flere aktører ser ud til at være kommet stærkt igen oven på pandemien.

Læs hele historien på Standby.dk

Log ind