Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmarks fødevare- og gastronomibranche skaber vækst og arbejdspladser, men manglen på faglært arbejdskraft truer både branchens og samfundsøkonomiens fremtid.

Derfor opfordrer Pia Svane, chef for uddannelse og konkurrencer hos HORESTA og Leif W. Laustsen, direktør for FødevareDanmark, i et debatindlæg til at den nye ungdomsuddannelse inkluderer en fødevarelinje.

Det vil sikre flere unge en erhvervsuddannelse med solide jobmuligheder og styrke Danmarks gastronomiske ry, lyder argumentet.

Fravalget strider mod regeringens ambition om at gøre erhvervsuddannelser attraktive og understreger behovet for at matche uddannelsens indhold med arbejdsmarkedets behov.

Læs hele historien på A4 Medier

Meyers udfordret af egne klimamål

Madkoncernen Meyers har opnået væsentlige CO2-reduktioner, men må erkende, at opgaverne er større end forventet, især på deres egne faciliteter.

Byråd tøver omkring omstridt restaurationsplan

Helsingør Byråd skulle mandag vedtage en ny restaurationsplan, men uenighed om unges adgang til barer og diskoteker fik politikerne til at sende planen tilbage til fornyet behandling. Planen indebærer, at unge under 18 år skal forlade nattelivet senest kl. 22, hvilket har mødt modstand.

Log ind