Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Wolt Danmark oplevede i 2024 en vækst på 18 pct., men måtte alligevel notere et underskud på 1,6 mio. kr. mod et overskud året før.

Det viser virksomhedens nyeste regnskab. Ifølge landechef Søren Meier Viemose Svendsen skyldes resultatet investeringer i udvidelser, hvor Wolt nu dækker 70 pct. af Danmarks befolkning.

Leveringstjenesten har dog mødt kritik for sin forretningsmodel, som restauratører mener udhuler indtjeningen.
Wolt afviser kritikken og fremhæver sin rolle som supplement.

Senest har selskabet udvidet samarbejdet med Dagrofa og vil nu levere dagligvarer fra over 200 butikker. Derudover tilbydes også leverancer til restauranter fra Dagrofa Foodservice. Wolt forventer tocifret vækst og forbedring på bundlinjen i 2025.

Læs hele historien på Fødevarewatch

Forsker forventer naturligt fald i fødevarepriser snart

Fødevarepriserne kan falde svagt i de kommende år, vurderer fødevareforsker Henning Otte Hansen fra Københavns Universitet. Han forventer, at problemet med høje fødevarepriser for en gennemsnitsdansker kan være løst inden for et til to år.

Bocuse d’Or-profil bliver køkkenchef på Molskroen

26-årige Elisabeth Madsen bliver ny køkkenchef på Molskroen. Hun kommer med erfaring fra Bocuse d’Or, Svinkløv Badehotel og Falsled Kro og skal nu være med til at sætte retningen for kroens gastronomi.

HORESTA: AI får større rolle i restauranternes drift

69 pct. af restauranterne forventer, at AI og teknologi til optimering af drift og menu vil fylde mere de kommende år. Samtidig peger lige så mange på enkel mad af høj kvalitet og værdi for pengene som en central tendens.

Log ind