Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Det jyske konferencecenter serverer nu mellem 30 og 60 pct. økologisk mad, hvilket har udløst bronzemærket. Direktør Marianne Kjerkegaard understreger, at økologi anvendes, hvor det giver mening, og at lokale, ikke-økologiske leverandører fortsat indgår i køkkenets indkøb.

Målet er ikke sølvmærket, men at fastholde en balanceret tilgang. Mærkningen har åbnet døren til en ny fireårig aftale med Staten og Kommunernes Indkøb (SKI), som indebærer, at offentlige institutioner i området skal vælge blandt udvalgte konferencecentre.

Vingsted Hotel & Konferencecenter er nu med på listen, og det ventes at øge belægningen uden for højsæsonen. Dokumentation af økologiprocenten giver dog fortsat praktiske udfordringer, da enkelte lokale leverandører bruger håndskrevne regninger.Et nyt økonomisystem skal afhjælpe dette.

HORESTA roser SKI-aftalen, som styrker miljøhensynet i offentlige indkøb.

Læs hele historien på Økologisk Nu

HORESTA: Stop parkeringspladsen til unge på livslang førtidspension

Antallet af unge under 40 år på førtidspension er steget med hele 47 procent på syv år. HORESTA advarer mod udviklingen og opfordrer til, at myndighederne langt mere konsekvent afsøger job- og uddannelsesmuligheder, inden unge sendes ud i livslang passiv forsørgelse.

Log ind