Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Statsminister Mette Frederiksen adresserede i sin åbningstale til Folketinget behovet for bedre kontrol med boligudlejning til turister og understregede, at København ikke må udvikle sig til et nyt Venedig.

HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, roser udmeldingen og efterlyser politisk handling. Han fremhæver, at mange udlejere i dag systematisk bryder gældende regler, og at forskelsbehandlingen skader det professionelle overnatningserhverv.

HORESTA ønsker ikke at begrænse fleksibilitet, men kræver fair konkurrencevilkår. Ifølge Jeppe Møller-Herskind bør der sættes ind mod udlejning, der i praksis fungerer som hoteldrift på gunstige vilkår.

Også Dansk Erhverv bakker op og opfordrer til, at Folketinget hurtigst muligt implementerer registreringspligt og skærpet kontrol med korttidsudlejning. Ifølge organisationen er de nuværende regler ineffektive og vanskelige at håndhæve.

Læs hele historien på Turisme.nu

Ny hoteldirektør og ny køkkenchef til Gram Slot

Ny hoteldirektør og ny køkkenchef skal løfte Gram Slot til næste niveau. Med ansættelsen af erfarne profiler investerer slottet i et helhedsorienteret gæsteunivers med fokus på lokale råvarer og oplevelser.

Log ind