Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Et netværk af omkring 170 lejligheder i København udlejes ifølge en ny kortlægning systematisk til turister og fungerer reelt som skyggehoteller. Lejlighederne, der formelt er registreret som helårsbeboelse, formidles via platforme som Airbnb og Booking.com.

Det er Jyllands-Posten, der på baggrund af offentlige data og oplysninger fra tidligere ansatte, har kortlagt strukturen, som opererer under navnet Nest Collective.

Ifølge juridiske vurderinger kan metoden være i strid med gældende regler, da boliger kun må anvendes til beboelse. Praksissen presser boligmarkedet og skaber ulige konkurrencevilkår for den professionelle overnatningsbranche, som længe har efterlyst politisk handling.

Nest Collective afviser at have overtrådt lovgivningen og fremhæver, at selskabet følger gældende regler og fungerer som administrator for ejerne. Sagen kommer dagen efter statsminister Mette Frederiksen i Folketingets åbningstale adresserede problematikken ved korttidsudlejning.

Læs hele historien på Turisme24

Vejle får nyt hotel med 87 værelser

Det planlagte byggeri ved Best Western Torvehallerne bliver nu et selvstændigt hotel under navnet Villa Vejle Hotel. Åbningen er sat til marts 2026.

Log ind