Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

En omfattende omlægningsplan præsenteret af treparten for Det Sydfynske Øhav skal reducere kvælstofudledning, øge biodiversiteten og fremme turismen i området.

Planen omfatter 6.300 hektar landbrugsjord, som foreslås omlagt til naturarealer, vådområder og skov, og skal bidrage til en årlig CO2-reduktion på over 32.000 ton.

Ifølge Faaborg-Midtfyn Kommune har planen også et klart turismemæssigt sigte. Projekterne skal ikke blot beskytte naturen, men også skabe nye, sammenhængende naturområder med adgang til kyst og skov. Det skal styrke friluftsturismen og områdets rekreative værdi.

Særligt på Langeland og øer som Skarø, Drejø og Siø peges der på muligheder for græsningsprojekter og naturoplevelser som fremtidige turismetrækplastre.

Planen er resultatet af et samarbejde mellem fem fynske kommuner, Naturstyrelsen og lokale aktører og baseres på frivillighed og økonomisk kompensation.

Læs hele historien på Turistmonitor

Bornholm lancerer chatagent for turister

En ny digital chatagent skal gøre det lettere for både danske og udenlandske gæster at finde ferieinformationer og få svar døgnet rundt på flere sprog.

Log ind