Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
En ny rundspørge fra DK-Camp viser, at 62 pct. af de adspurgte campingpladser har haft flere overnatninger til og med august 2025 end samme periode sidste år, mens 20 pct. oplever tilbagegang.
Tallene peger på betydelige regionale forskelle. Nordjyske og fynske pladser melder om fremgang, mens billedet er mere blandet i Midt- og Vestjylland samt øst for Storebælt.
Ifølge DK-Camps formand Steen Pedersen spiller vejret en central rolle, da gæster i stigende grad booker tæt på ankomst og hurtigt rykker videre. Særligt de kystnære pladser nyder godt af denne udvikling.
En tydelig tendens er også stigningen i autocampere: 69 pct. af de deltagende pladser melder om flere besøgende i denne kategori. Det hænger sammen med væksten i antallet af indregistrerede autocampere i Tyskland og Holland de senere år.
Også gæster fra Belgien og Schweiz fylder mere på pladserne, mens danske campister holder niveau eller stiger på 80 pct. af de adspurgte pladser.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Nyt pubkoncept skal udvide Hooked-familiens rækkevidde
09-12-2025
-
Nyt navn skal styrke Meiningers brand i København
09-12-2025
-
Overskud halveret hos Hotel Svanen trods stærkt efterår
09-12-2025
-
Fastfoodchef: Smag slår klima i danskernes hverdagsvalg
09-12-2025
-
Hotel, rådhus og boliger: Eksperter advarer mod plan
09-12-2025
-
Herning og Sønderborg driver ny overnatningsvækst
09-12-2025