Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Geopolitiske spændinger og øget fokus på sikkerhed og cybertrusler har fået HORESTA til at lancere et nyt beredskabsnetværk målrettet branchen.

Formålet er at klæde virksomhederne bedre på til at håndtere kriser som hackerangreb eller nedbrud i vand, varme og strøm.

Ifølge Maria Olafsson, politisk chef i HORESTA, skal netværket skabe et forum, hvor medlemmer deler erfaringer og styrker deres beredskab.

Ambitionen er både at øge trygheden i virksomhederne og at give HORESTA et stærkere afsæt i den politiske dialog om det nationale beredskab. Arbejdet skal munde ud i et politisk udspil om branchens rolle samt en praktisk vejledning til medlemmerne.

Første møde afholdes 11. marts med oplæg fra Lars Findsen om trusselsbilledet og den sikkerhedspolitiske situation.

Læs hele historien på Turisme24

Flere kæder bejler til nyt hotel på Frederiksberg

En eksisterende bygning tæt ved Flintholm Station kan blive omdannet og udvidet til et nyt hotel. Udvikleren Tanmia er i dialog med flere mulige operatører, mens lokalplanforslaget nu er sendt i offentlig høring.

Nye hoteller løfter overnatningstal i flere kommuner

Ny hotelkapacitet og nye resorts har bidraget til vækst i antallet af overnatninger i flere danske kommuner. Køge topper listen over den procentvise fremgang, mens også kommuner som Sønderborg, Billund og Fredericia ligger blandt de 20 med størst vækst.

Log ind