Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hotel- og restaurationsbranchen har siden oktober 2022 skabt næsten 9.000 nye job, viser en analyse fra HORESTA af tal fra Danmarks Statistik.

Det svarer til en vækst på knap 7 pct. og placerer branchen blandt de tre største jobskabere i det private erhvervsliv. Den samlede beskæftigelse i Danmark steg i samme periode med 3,4 pct.

Politisk chef i HORESTA, Maria Olafsson, understreger, at branchen skaber arbejdspladser i hele landet med bred samfundsmæssig effekt.

Samtidig viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, at 32,9 pct. af branchens ansatte er udlændinge. Ifølge Maria Olafsson er det afgørende med fleksibel lovgivning, der sikrer adgang til kvalificeret international arbejdskraft, så væksten kan fortsætte.

Læs hele historien på Turistmonitor

Log ind