Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Hilton vil i de kommende uger lancere sin egen integration med ChatGPT. Hotelkæden arbejder samtidig med både OpenAI, Google AI og Anthropic om AI-baserede løsninger.

Ifølge Hilton handler strategien om intern effektivitet, synlighed i nye søgeflader og bedre kundeoplevelser før, under og efter opholdet. Tidligere i år lancerede kæden også værktøjet Hilton AI Planner.

Flere hotelkæder arbejder i øjeblikket med AI-baserede søge- og planlægningsværktøjer. Samtidig ønsker branchen fortsat at fastholde bookinger og kundedata i egne kanaler frem for hos eksterne platforme.

Læs hele historien på Travel News

Hotel Insights samler branchens ledere i København den 19. juni

Hvordan ser udviklingen ud i hotelmarkedet lige nu, og hvad kan branchen forvente i den kommende tid? Det er blandt spørgsmålene, når HORESTA inviterer til Hotel Insights 2026 i København den 19. juni. Her venter en formiddag med nye markedsdata, analyser og inspiration fra branchens centrale aktører.

Marriott runder milepæl med hotel nummer 10.000

Marriott International har åbnet eller overtaget sit hotel nummer 10.000 og markerer dermed en ny milepæl i koncernens globale vækst. Hotelgiganten er i dag repræsenteret i 146 lande og har flere hoteller på det danske marked.

Strawberry passerer historisk milliardomsætning

Den nordiske hotelkoncern Strawberry leverede i 2025 sit bedste resultat nogensinde. Koncernen peger på høj efterspørgsel, stigende international turisme og stærk udvikling i flere storbyer, herunder København.

Log ind