Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Tre danske restauranter fik fornemme pladser på The World’s 50 Best Restaurants 2026 ved en stor international prisuddeling i nat dansk tid.

Alchemist i København fik en flot tredjepladsen, Kadeau København blev nummer otte, mens Jordnær i Gentofte blev placeret som nummer 40.

Ifølge Jeppe Møller-Herskind, adm. direktør i HORESTA, har placeringerne betydning for dansk turisme. I 2025 angav fire ud af ti turister mad og gastronomi som en årsag til at vælge Danmark som rejsemål.

Jeppe Møller-Herskind fremhæver, at international anerkendelse af danske restauranter tiltrækker gæster, som også bruger penge på hoteller, transport, kultur og andre oplevelser.

Læs hele historien på TV 2 Kosmopol

Læs også mere hos Berlingske

Læs også mere på Turistmonitor

Læs også mere på FødevareFokus

Hoteller og restauranter skaber 13.500 job i København

Hotel- og restaurationsbranchen har haft en jobvækst på 49 pct. i København fra 2014 til 2024. Samtidig viser en ny erhvervsredegørelse fra kommunen, at næsten halvdelen af branchens virksomheder er utilfredse med erhvervsvenligheden.

Street food-iværksætter kåret til Årets Ejerleder

Jesper Julian Møller fra Julian Super Holding ApS har vundet Årets Ejerleder 2026 i Hovedstaden. Han står bag blandt andet Reffen, Broens Street Food og Seaside Toldboden, der tilsammen tiltrækker over én million besøgende om året.

Core Hospitality fastholder medarbejdere om vinteren med sprogkurser

Når hotelbelægningen falder om vinteren, kan det være svært at holde på medarbejderne. Hos Core Hospitality mener man at have fundet en løsning. Sprogkurser styrker internationale medarbejderes kompetencer og gør det samtidig muligt at beholde dem hen over skuldersæsonen.

Log ind