Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Andelen af danskere, der bruger AI til at finde restauranter, attraktioner og andre oplevelser i Danmark, er steget fra 22 til 35 pct. på et år. Samtidig er brugen af AI til ferieplanlægning steget fra 16 til 28 pct.

47 pct. kan forestille sig at bruge AI til at finde oplevelser på destinationen, mens 38 pct. vil bruge teknologien som inspiration til kommende ferier.

Venner og familie er fortsat den foretrukne kilde til anbefalinger hos 44 pct. af danskerne. Alligevel ligger AI på andenpladsen i undersøgelsens gennemsnitlige tillidsmåling, kun overgået af bookinghjemmesider.

Analysen bygger på svar fra 1.019 voksne danskere.

Læs hele historien på Turistmonitor

København afviser loft over store events

Et forslag om at begrænse antallet af store arrangementer i København er blevet stemt ned i Borgerrepræsentationen. Flertallet ønsker ikke et fast loft over begivenheder, der kan skabe aktivitet og omsætning i byen.

Europas turisme ventes at vokse med 3,1 pct.

Europas rejse- og turismesektor forventes at vokse hurtigere end den samlede økonomi i 2026. Særligt internationale gæsters forbrug ventes at stige, viser en prognose fra World Travel & Tourism Council.

Log ind