Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Turismen langs Jyllands østkyst omsætter årligt for 40,7 mia. kr. og står for 16,2 mio. overnatninger. Nu vil 23 kommuner og seks destinationsselskaber øge omsætningen med 8,7 mia. kr. gennem Udviklingsplan Jyllands Østkyst.

Planen omfatter tre geografiske områder. I nord er potentialet 2,1 mia. kr., i midt 3,2 mia. kr. og i syd 3,4 mia. kr. Samlet sigter aktørerne mod omkring 2,5 mio. flere overnatninger frem mod 2030.

Ifølge Jakob Christian Ipland, administrerende direktør i Destination Nord, skal samarbejdet omsættes til lokal og regional udvikling.

Arbejdet er allerede indledt med otte udviklingsplaner inden for blandt andet kystudvikling, overnatningskapacitet og feriesteder.

Læs hele historien på Standby.dk

Læs også mere hos Turistmonitor

Læs også mere hos Turisme.nu

Aarhus frygter at miste krydstogtgæster med ny afgift

Regeringens forslag om en afgift på 200 kr. pr. krydstogtpassager møder modstand i Aarhus. Borgmester Anders Winnerskjold, Aarhus Havn og VisitAarhus frygter, at afgiften vil få rederier til at fravælge byen og dermed koste omsætning og arbejdspladser.

First Camp sætter nordjysk campingplads til salg

Den svenske campingkæde First Camp har sat campingpladsen ved Klim Strand til salg. Ifølge kæden udnytter pladsen ikke sit fulde potentiale under den nuværende forretningsmodel, og andre ejere kan muligvis drive den bedre.

Log ind