Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Danmarks Jernbanemuseum har fået en bevilling på 63 mio. kr. fra Den A.P. Møllerske Støttefond til en ny udstillingsbygning udformet som en banegårdshal. Her skal blandt andet et lyntog fra 1935 og IC3 tog indgå i udstillingerne.

Museumsdirektør Jens Toftgaard fortæller, at togene fremover både skal fungere som udstillingsgenstande og udstillingsrum, hvor gæsterne kan opleve jernbanehistorien.

Bevillingen kommer efter et 2025, hvor museet satte besøgsrekord med 107.000 gæster. Jens Toftgaard ser potentiale for, at museet kan tiltrække flere gæster og spille en større rolle regionalt og nationalt. Næste skridt er en arkitektkonkurrence, mens den nye bygning efter planen åbner i 2030.

Læs hele historien på Turistmonitor

Turismens vækst bremser op

FN's Verdensturismeorganisation nedjusterer forventningen til væksten i den internationale turisme i 2026 fra 3 til 4 pct. til 1 til 2 pct. Konflikter, højere priser og usikkerhed kan få flere rejsende til at vælge destinationer tættere på hjemmet.

Hotel Hesselet får nyt liv med japansk restaurant og historien i behold

Hotel Hesselet i Nyborg er i gang med en omfattende fornyelse, der skal bringe det knap 60 år gamle hotel ind i en ny tid uden at give slip på stedets særlige historie. Et af de mest markante nye kapitler bliver Restaurant Hi, hvor nordisk gastronomi, japansk inspiration og bare 20 pladser skal danne rammen om en ny restaurantoplevelse.

Log ind