Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Aalborg er gået videre til finalen i konkurrencen om den europæiske turismetitel. I kategorien for byer med over 100.000 indbyggere var 43 byer fra 18 lande med i opløbet, og otte er nu udvalgt til finalen.

Den nordjyske by konkurrerer blandt andet med Genova, Ljubljana, Salzburg og Sofia. Finalisterne skal den 18. og 19. november præsentere deres kandidatur for en jury i Bruxelles, hvorefter vinderne bliver kåret.

Vinderen får ud over titlen et års hjælp til branding og PR-aktiviteter, herunder produktion af en video om destinationen. Uddelingen skal desuden bidrage til et europæisk netværk, hvor byerne kan dele erfaringer om turismeudvikling og bæredygtighed.

Læs hele historien på Standby.dk

Den Gamle By får ny visuel identitet

Den Gamle By i Aarhus har fornyet sin visuelle identitet for første gang siden 1997. Samtidig introducerer museet det nye slagord ”mærk historien”, som skal understøtte ambitionen om at gøre historien relevant for nutidens gæster.

Turismerekord i juli: HORESTA peger på flere årsager bag

Hotellerne i Region Hovedstaden havde 7,2 pct. flere overnatninger i juli end i samme måned sidste år. HORESTAs adm. direktør, Jeppe Møller-Herskind, ser samtidig muligheder for at tiltrække flere turister uden for højsæsonen.

Willumsens Museum satser på gæstevækst

Willumsens Museum i Frederikssund er genåbnet efter knap to års ombygning til omkring 77 mio. kr. De nye rammer skal give plads til større udstillinger, flere aktiviteter og et højere besøgstal.

Log ind