En stærk juli har vist potentialet i camping og autocamperturismen, men gældende regler begrænser mulighederne for udvikling. Camping Outdoor Danmark efterlyser blandt andet mere fleksible regler, bedre investeringsmuligheder og en samlet politisk strategi.
Campingbranchen har haft fremgang de seneste år, men taber markedsandele til den øvrige turisme. HORESTA Camping opfordrer derfor regeringen til at genoptage arbejdet med et nyt campingreglement, der skal skabe bedre rammer for udvikling.
Campingovernatningerne er kun steget med 9,8 procent gennem de seneste ti år. Det er markant mindre end i resten af turismeerhvervet. HORESTA Camping opfordrer regeringen til hurtigt at genoptage arbejdet med et nyt campingreglement, så erhvervet får mulighed for at udvikle de tilbud, som gæsterne efterspørger.