Gennem banebrydende kokkekunst og innovative fødevareløsninger har Danmark cementeret sin plads som en gastronomisk supertanker. Det tiltrækker både turister, investeringer og opmærksomhed fra hele verden.
HORESTA roser derfor regeringen, SF og Det Radikale Venstre for at prioritere dansk gastronomi i Finansloven for 2025. Med aftalen tilføres yderligere 2,5 millioner kroner, så den samlede støtte næste år når 4 millioner kroner. Midlerne skal blandt andet gå til at understøtte dansk deltagelse i den prestigefyldte kokkekonkurrence Bocuse d’Or.
HORESTAs administrerende direktør, Pia E. Voss, udtaler:
"Den danske gastronomi er ikke blot en stolt del af vores kultur, men også en vigtig økonomisk drivkraft for turisme- og fødevareerhvervet. Bocuse d’Or er en enestående platform til at fremhæve dansk kulinarisk ekspertise og kvalitetsråvarer på den globale scene. Med denne ekstrabevilling kan vi styrke vores position som en førende gastronomisk nation og samtidig inspirere fremtidens kokke."
Gennem de seneste år har dansk gastronomi sat Danmark på verdenskortet, og det er afgørende at fastholde dette momentum, lyder opfordringen fra HORESTA.
"Vi takker regeringen og aftaleparterne for at anerkende gastronomiens værdi for Danmark. En særlig stor tak til Venstre for at have båret forslaget ind til forhandlingsbordet. Det er en investering, der vil bidrage til at løfte hele branchen – fra kokke og restauranter til relaterede erhverv," siger Pia E. Voss.
SENESTE NYHEDSBREV
BRANCHENYHEDER
PRESSEKLIP
-
Finanslovsaftale: Millioner til lokale turismeprojekter
22-11-2024
-
Forretningsrejser ser mod vækst og bæredygtighed i 2025
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: Minister - Turisme er godt for hele Danmark
22-11-2024
-
Kunstig intelligens ændrer kravene til hospitality
22-11-2024
-
HORESTA Årsdag 2024: AI skal løfte branchen – ikke erstatte det menneskelige
22-11-2024
-
Nordsjælland på listen over verdens bedste rejsemål i 2025
22-11-2024
-
Generationsskifte hos Albatros Travel
22-11-2024
-
B&B Hotels fejrer nyt hotel i Aalborg
22-11-2024