Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.

Westergaards Hotel i den vestjyske by Videbæk genåbner torsdag 26. september efter en omfattende istandsættelse, der har bragt hotellet tilbage til dets oprindelige stil. Det skriver Turistmonitor.dk.

Per Foldby Mollerup, der i maj blev præsenteret som hotellets nye forpagter, ser frem til at byde gæsterne velkommen, og han fortæller, at der har været nogle udfordringer undervejs, men nu er de klar til åbningen.

”Vi skal også lige have overstået de værste børnesygdomme, før vi byder gæsterne indenfor,” siger han.

I næste uge ankommer de nye møbler, og derefter vil fokus være på at få de sidste detaljer på plads i de forskellige lokaler. Der vil også blive afholdt en lille reception for borgerne i Videbæk dagen før den officielle åbning.

Læs hele historien på turistmonitor.dk - kræver login

Udlandet bemærker københavnsk hotellejlighed

Avisen Financial Times udpeger Sanders Residence som et af fire nye hoteller, der er værd at besøge. Ejeren fortæller, at herskabslejligheden har trukket flere gæster til, end man regnede med.

Udenlandske turister løfter hotelbranchen

Aldrig før har så mange udenlandske turister rejst til Danmark som i juli måned i år. Sammenlignet med juli sidste år er der tale om en vækst på 2,4 procent. Tallene vidner om, at et større fokus på turismen betaler sig, lyder det fra HORESTA.

Hotel investerer for at undgå sure naboer

For at give gæster mulighed for at holde fester til langt ud på natten har Hotel Viking i Sæby sikret sig, at den nærmeste nabo ikke vil klage. For nu er naboen hotellet selv.

Log ind