Få indblik i, hvad der rører sig i hotel-, restaurant- og turismebranchen med dagens presseklip.
Falsled Kro i Millinge har i regnskabsåret 2024 præsteret et overskud på 3,2 mio. kr. før skat. Det er syvende år i træk, at den ikoniske kro leverer sorte tal og et resultat, som bestyrelsen betegner som meget tilfredsstillende.
Direktør Kasper Tind Hasse fremhæver, at flere justeringer i driften har givet pote. Blandt andet har man forlænget frokostsæsonen og holdt åbent flere søndage i sommermånederne, hvilket har bidraget til et øget gæsteantal.
Falsled Kro ejes af en bemærkelsesværdig trio: fodboldlegenden Michael Laudrup, kult-vinmageren Peter Sisseck og hofjægermester Christian Iuel-Brockdorff. Selvom Michelin-stjernen fortsat udebliver, har kroen opnået stærk opbakning fra sine gæster og fremstår som et økonomisk og gastronomisk fyrtårn i regionen.
Læs hele historien på Fyens.dk (kræver login)