OK23
Overenskomsterne for 2023-2025 og tilhørende lønsatser vil efter redigering blive publiceret her på siden, og vil kunne downloades i takt med at de færdigredigere udgaver ligger klar.
Medlemmer af HORESTA kan downloade en kort gennemgang af hovedelementerne (udsendt til Arbejdsgiver-medlemmer den 14. marts.):
HORESTA afholdt den 14. april webinar om den nye overenskomst, der gælder fra 1. marts 2023. Medlemmer af HORESTA Arbejdsgiver kan logge ind og se optagelsen af webinaret her.
Lokalaftaler
Lokalaftaler supplerer Hovedoverenskomsten inden for de fastlagte rammer. Lokalaftaler kan indgås mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten, 3F’s lokalafdeling eller et flertal af de organiserede medarbejdere.
De lokale parter kan indgå lokalaftaler om mange forskellige forhold - herunder:
- Særligt løntillæg
- Fagfleksibilitet
- Kortere/længere turnusperioder end 4 uger, dog max. 13 uger
- Delt arbejdstid for fuldtidsansatte
- Deltidsansættelse af tjenere
- Afholdelse af spisepauser og vagtplanering heraf
- Placering af fridage
- Antal af friweekender
- Nedsættelse af hviletiden
- Seniorordning
- Indgåelse af aftale om tjenere på fast løn
- Servicemedarbejdere
Medlemmer kan kontakte HORESTA for nærmere rådgivning om lokalaftaler ved at ringe til HORESTAs juridiske callcenter på 35 24 80 40.
Pension
Overenskomstdækkede virksomheder (Arbejdsgivermedlemmer)
Som overenskomstdækket virksomhed skal du for medarbejdere omfattet af hovedoverenskomsten indbetale pension til PensionDanmark.
Dine medarbejderes pensionsordning i PensionDanmark er først og fremmest en opsparing til alderdommen. Men ordningen indeholder også visse forsikringer f.eks. sikres dine medarbejdere, hvis de får en kritisk sygdom.
Medarbejdere omfattet af pensionsordningen er yderligere omfattet af en sundhedsordning.
Læs mere om pension og sundhedsordning på PensionDanmarks hjemmeside
Se materialeoversigten på PensionDanmarks hjemmeside.
Ikke-overenskomstdækkede virksomheder (Full-service og Branchemedlemmer)
Hvis du som arbejdsgiver ikke har tiltrådt en overenskomst, er du ikke forpligtet til at indbetale pension til dine medarbejdere.
Ikke-overenskomstdækkede virksomheder kan ikke indbetale pension til Pension Danmark.
Ikke overenskomstdækkede virksomheder, der har elever som er berettiget til pension, kan få adgang til at indbetale elevens pension til PensionDanmark, ved at sende en mail med ønsket om oprettelse, samt elevens uddannelseskontrakt vedhæftet mailen til [email protected] .
Eventuelle spørgsmål kan stilles på tlf. 70 12 13 40 (Pension Danmark)
Besøg PensionDanmarks website for mere information eller kontakt HORESTAs juridiske afdeling på tlf. +45 35 24 80 40.
Kan jeg som overenskomstdækket virksomhed frit vælge, hvor jeg vil oprette pensionsordning til medarbejderne?
Det gælder for langt de fleste overenskomster i HORESTA, at der skal indbetales pension hos PensionDanmark. Tjek pensionsbestemmelsen i den konkrete overenskomst, og hvis du er i tvivl så ring til HORESTA.
Har alle overenskomstdækkede medarbejdere krav på pension fra første dag?
Der er visse krav, der skal opfyldes for, at medarbejderen bliver berettiget til pension. Tjek derfor altid pensionsbestemmelsen i den relevante overenskomst, og hvis du er i tvivl så ring til HORESTA.
Lad os hjælpe dig videre
Vil du høre mere om, hvordan vi i HORESTA kan hjælpe dig med den juridiske rådgivning? Så hør vores juridiske chef Karina fortælle om det i videoen herunder.
Færdigredigerede
overenskomster 2023-2025
Herunder offentliggøres overenskomsterne i takt med at de endelige versioner bliver godkendt.
LØNBILAG
Satsreguleringer for OK2023
Download herunder de nye oversigter over satsreguleringer med virkning fra 1. marts 2023: